Et paradoks i en tid med arbejdskraftmangel

I en tid, hvor Danmark mangler hænder som aldrig før, holder vi over 100.000 fleksjobbere tilbage i fattigdom og kontrol, i stedet for at give dem mulighed for at bidrage mere.

100.000 danskere kan arbejde mere, men systemet holder dem tilbage

Mens Danmark importerer arbejdskraft, overser vi en gruppe mennesker, der allerede står klar til at bidrage: fleksjobberne.
De er visiteret, afklaret og motiverede, men bliver bremset af et system, der straffer indsats og bygger på mistillid.

“Vi henter arbejdskraft fra udlandet, mens over 100.000 fleksjobbere herhjemme står klar til at tage flere timer.”

Et system, der straffer initiativ

Fleksjobordningen blev oprindeligt skabt for at fastholde mennesker med varigt nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
Men som reglerne er i dag, gør systemet det svært at tage flere timer eller øge sin arbejdsindsats.

Når en fleksjobber tjener mere, bliver fleksløntilskuddet fra kommunen reduceret – først med 30 % af ekstraindtægten og derefter med 55 %.
Resultatet er, at det økonomisk næsten ikke kan betale sig at arbejde mere.

Konsekvensen er klar: Mange fleksjobbere bliver ufrivilligt fastholdt i deltidsstillinger og økonomisk usikkerhed, selvom de gerne vil bidrage mere.

Kontrol frem for tillid

Ud over den økonomiske bremse mødes fleksjobbere af en omfattende kontrolkultur.
Selvom de allerede har været igennem en grundig visitering, skal de løbende dokumentere deres helbred og arbejdsevne over for kommunen.

Det betyder kontrolbesøg, gentagne spørgsmål om sygdomsforløb og krav om rapporter, der skaber usikkerhed og mistillid.

For fleksjobberne opleves det som nedværdigende.
For arbejdsgiverne som en administrativ byrde – og nogle fravælger derfor ordningen helt.

Menneskene bag tallene

Bag tallene gemmer sig mennesker, der har overlevet alvorlig sygdom eller ulykker – mennesker, der kæmper for en værdig hverdag.
Mange lever med stram økonomi, manglende pensionsopsparing og følelsen af ikke at blive regnet med.

Samtidig går Danmark glip af en stor arbejdskraftreserve.
Vi rekrutterer i udlandet og får pensionister tilbage i arbejde, mens fleksjobbere, som allerede er klar, holdes fast i passivitet.

“Det handler ikke om at give – det handler om at give lov til at bidrage.”

BAFAA’s forslag til forandring

BAFAA foreslår en række ændringer, der både kan styrke arbejdsmarkedet og give fleksjobbere værdighed og incitament til at yde mere:

💡 Beløn indsats frem for at straffe den.
Gør det økonomisk attraktivt at arbejde flere timer ved at ændre aftrapningen af fleksløntilskuddet.

💼 Giv mulighed for selvstændig virksomhed.
Tillad fleksjobbere at starte egen virksomhed med fleksløntilskuddet som sikkerhedsnet.

🤝 Skær ned på unødvendig kontrol.
Byg systemet på tillid, ikke mistillid.

📚 Prioritér støtte og opkvalificering.
Brug ressourcer på udvikling frem for administration.

Fleksjobbere er en del af løsningen

Fleksjobbere ønsker ikke at være en byrde, de ønsker at bidrage.
De kan være en vigtig del af løsningen på Danmarks arbejdskraftkrise, hvis vi tør ændre systemet.

Vi kan ikke ændre, at nogle har nedsat arbejdsevne.
Men vi kan vælge at møde dem med respekt, tillid og reel fleksibilitet – så de får mulighed for at bruge deres ressourcer fuldt ud, til gavn for både dem selv og Danmark.

Om BAFAA

BAFAA – Bekæmpelse Af Fattigdom og Analfabetisme – er en dansk NGO, der arbejder for at bekæmpe social ulighed, fattigdom og manglende adgang til uddannelse, både i Danmark og internationalt.
Vi kæmper for lige muligheder, værdighed og respekt for alle mennesker, uanset baggrund.

Opsummering

Danmark mangler hænder, men holder over 100.000 fleksjobbere tilbage i fattigdom og kontrol.
BAFAA foreslår reformer, der skal skabe tillid, incitament og frihed for dem, der gerne vil bidrage mere.