Et paradoks i en tid med arbejdskraftmangel
I en tid, hvor Danmark mangler arbejdskraft som sjældent set før, holder vi over 100.000 fleksjobbere tilbage i fattigdom og kontrol, i stedet for at give dem mulighed for at bidrage mere.
100.000 danskere kan arbejde mere, men systemet holder dem tilbage
Mens Danmark rekrutterer arbejdskraft fra udlandet, overser vi en gruppe mennesker, der allerede står klar til at bidrage: fleksjobberne. De er visiterede, afklarede og motiverede, men bliver bremset af et system, der straffer indsats og bygger på mistillid.
"Vi henter arbejdskraft fra udlandet, mens over 100.000 fleksjobbere herhjemme står klar til at tage flere timer."
Et system, der straffer initiativ
Fleksjobordningen blev oprindeligt skabt for at fastholde mennesker med varigt nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Men som reglerne fungerer i dag, gør systemet det svært at tage flere timer eller øge sin arbejdsindsats.
Når en fleksjobber tjener mere, reduceres fleksløntilskuddet fra kommunen, først med 30 procent af ekstraindtægten og derefter med 55 procent. Resultatet er, at det økonomisk næsten ikke kan betale sig at arbejde mere.
Konsekvensen er klar: mange fleksjobbere bliver ufrivilligt fastholdt i deltidsstillinger og økonomisk usikkerhed, selvom de gerne vil bidrage mere.
Kontrol frem for tillid
Ud over den økonomiske bremse mødes fleksjobbere af en omfattende kontrolkultur. Selvom de allerede har gennemgået en grundig visitering, skal de løbende dokumentere deres helbred og arbejdsevne over for kommunen.
Det betyder kontrolbesøg, gentagne spørgsmål om sygdomsforløb og krav om rapporter, der skaber usikkerhed frem for støtte.
For fleksjobberne opleves det som nedværdigende. For arbejdsgiverne er det en administrativ byrde, og nogle fravælger derfor ordningen helt.
Menneskene bag tallene
Bag tallene er der mennesker, der har overlevet alvorlig sygdom eller ulykker — mennesker, der kæmper for en værdig hverdag. Mange lever med stram økonomi, manglende pensionsopsparing og følelsen af ikke at blive regnet med.
Samtidig går Danmark glip af en betydelig arbejdskraftreserve. Vi rekrutterer i udlandet og tilskynder pensionister til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, mens fleksjobbere, der allerede er klar, holdes fast i passivitet.
"Det handler ikke om at give — det handler om at give lov til at bidrage."
BAFAAs forslag til forandring
BAFAA foreslår en række ændringer, der kan styrke arbejdsmarkedet og give fleksjobbere både værdighed og reel tilskyndelse til at yde mere:
Beløn indsats frem for at straffe den. Gør det økonomisk attraktivt at arbejde flere timer ved at ændre aftrapningsreglerne for fleksløntilskuddet.
Giv mulighed for selvstændig virksomhed. Tillad fleksjobbere at starte egen virksomhed med fleksløntilskuddet som sikkerhedsnet.
Skær ned på unødvendig kontrol. Byg systemet på tillid, ikke mistillid.
Prioritér støtte og opkvalificering. Brug ressourcer på udvikling frem for administration.
Fleksjobbere er en del af løsningen
Fleksjobbere ønsker ikke at være en byrde, de ønsker at bidrage. De kan være en vigtig del af løsningen på Danmarks arbejdskraftkrise, hvis vi er villige til at reformere systemet.
Vi kan ikke ændre, at nogle har nedsat arbejdsevne. Men vi kan vælge at møde dem med respekt, tillid og reel fleksibilitet, så de får mulighed for at bruge deres ressourcer fuldt ud, til gavn for både dem selv og Danmark.
BAFAA – Bekæmpelse Af Fattigdom og Analfabetisme – er en dansk NGO, der arbejder mod social ulighed og for lige muligheder, værdighed og uddannelse for alle.