Vi tror på, at hver indsats kan være med til at forbedre livet for enkeltpersoner og fællesskaber. BAFAA arbejder for at skabe bæredygtige forandringer gennem lokalt forankrede initiativer og samarbejde med partnere og lokalsamfund.

Vores tilgang er baseret på ægte engagement, lokal forståelse og respekt for de samfund, vi samarbejder med. Gennem partnerskaber og praktiske projekter arbejder vi for at styrke uddannelse, sundhed, klimatilpasning, levevilkår og samfundsudvikling.

Vi tror på, at selv små initiativer kan skabe varige forbedringer, når de udvikles i samarbejde med lokalsamfund og bygger på lokale behov og ressourcer.

Uanset hvilken aktivitet vi arbejder med, er vores mål altid at bidrage til positive og bæredygtige forandringer for mennesker og lokalsamfund.

Skoler I udsatte områder

Vores engagement i uddannelse bygger på troen på, at hvert barn fortjener muligheden for at lære og udvikle sig i et trygt og støttende miljø.

Gennem vores skoleprojekter arbejder vi for at forandre livet for børn og unge i marginaliserede samfund ved at tage fat på centrale udfordringer som fattigdom, manglende ressourcer og begrænset adgang til uddannelse.

Nye skoler tætter på børnenes hjem i områder hvor der ikke findes skoler for børnenes lysere fremtid

Uddannelse og ligestilling

Skoleprojekter

Bedre læring gennem ernæring

Gennem vores skolemadsprogram sikrer vi, at børn i udsatte lokalsamfund får et nærende måltid i løbet af skoledagen.

Et måltid mad styrker børns sundhed, koncentration og trivsel, og øger deres motivation for at møde op i skole.

Indsatsen skaber et vigtigt fundament for, at børn kan deltage aktivt i undervisningen og få udbytte af deres skolegang.

Menstruationssundhed og værdighed for piger

Mange piger i udsatte lokalsamfund oplever udfordringer med at gå i skole under menstruation på grund af manglende adgang til hygiejneprodukter og viden.

Gennem oplysning og adgang til genanvendelige hygiejneprodukter støtter vi piger i at blive i skolen, styrker deres selvtillid og bidrager til lige muligheder i uddannelse.

Uddanner du en pige, uddanner du en nation.”
Derfor ser vi sundhed og hygiejne som en afgørende forudsætning for pigers skolegang og deltagelse i samfundet.

Sundhed og hygiejne

Fødevarer & klima

Fødevaresikkerhed og økonomisk modstandskraft

Vores arbejde inden for fødevaresikkerhed fokuserer på at styrke lokale landmænd og husholdninger gennem uddannelse og praktisk støtte.

Vi træner landmænd i at tilpasse sig de skiftende vejrforhold, så de kan dyrke mad på en mere bæredygtig og klimatilpasset måde.

Derudover distribuerer vi frø til lokale landmænd og husstande for at sikre, at flere har adgang til friske, sunde fødevarer året rundt.

Samtidig bidrager indsatserne til at styrke husholdningernes økonomiske modstandskraft og skabe bedre grundlag for stabile levevilkår.

Vores mål er at skabe modstandsdygtige fødevareforsyninger, forbedre ernæringsniveauet og fremme en mere selvforsynende og bæredygtig fødevareproduktion i lokalområdet.

Klimatilpasning

Vi arbejder med lokalsamfund for at udvikle løsninger, der hjælper med at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer.

Gennem klimatilpassede landbrugsmetoder, viden og lokale initiativer styrker vi modstandskraften og beskytter menneskers levegrundlag.

Maver til Have

Maver til Haver er et initiativ, der giver skolebørn adgang til friske grøntsager gennem skolebaseret landbrug og praktisk læring.

Projektet kombinerer ernæring, uddannelse og bæredygtighed ved at inddrage eleverne aktivt i dyrkning af grøntsager. Gennem praktisk deltagelse lærer børnene om landbrug, fødevareproduktion, klima og bæredygtige løsninger.

 Indsatsen bidrager samtidig til at sikre, at børnene får adgang til sunde måltider i skolen, hvilket understøtter både deres trivsel og læring.

 Ved at introducere børn til, hvor maden kommer fra, og hvordan den dyrkes, styrker projektet deres forståelse for naturen, ansvar og bæredygtig ressourceanvendelse.

 Maver til Haver bidrager til at opbygge viden, færdigheder og bevidsthed hos børn i en tidlig alder og skaber dermed grundlag for både bedre ernæring, øget fødevaresikkerhed og langsigtet økonomisk og miljømæssig modstandskraft i lokalsamfundet.

 Indsatsen fremmer også inklusion ved at sikre, at alle børn uanset baggrund får mulighed for at deltage i praktisk læring og få adgang til nærende fødevarer.

Økonomi & færdigheder

Økonomisk udvikling og inklusion

 BAFAA arbejder for at styrke økonomisk udvikling og inklusion, særligt blandt udsatte grupper som unge kvinder, teenage mødre og skolefrafaldne piger.

 Gennem erhvervsrettet træning og kompetenceudvikling, herunder færdigheder inden for håndværk og småskalaproduktion, støtter vi deltagerne i at skabe egne indkomstmuligheder og opnå større økonomisk selvstændighed.

 Indsatserne bidrager til at reducere sårbarhed, styrke deltagernes selvtillid og fremme deres aktive deltagelse i lokalsamfundet.

 Dette arbejde er blandt andet gennemført gennem vores GERDS-projekt (Girls Empowerment and Resilience Development Skills), hvor fokus har været på at skabe langsigtede muligheder for unge kvinder i sårbare livssituationer.

  

Færdighedstræning for unge mænd

Vi støtter unge mænd uden adgang til uddannelse eller arbejde gennem praktisk træning i håndværk og murværk (BCP), som giver mulighed for beskæftigelse og økonomisk stabilitet.

Infrastruktur & ressourcer

Renovering og opgradering af skolefaciliteter

I landområder forhindrer midlertidige og utilstrækkelige klasselokaler ofte god undervisning.

At renovere skoler og omdanne midlertidig klasselokaler til permanente bygninger skaber trygt og inspirerende læringsmiljø.

Før

Før

Genbrug og donation af skoleinventar

Vores rolle i at fremme bæredygtig og retfærdig udvikling.
Vi bidrager til den cirkulære økonomi ved at genbruge og donere skoleinventar, i tråd med FN’s verdensmål om Ansvarligt forbrug og produktion. Samtidig styrker vi forståelsen for de praktiske aspekter af internationalt udviklingssamarbejde.

Efter